logo
facebook

Forside - - Det sker - Om Små - Studenterpræsterne - Presse - SMÅkoret Kontakt - In English - Links

dans

 

VÆR MED TIL AT FEJRE AT LYSET VENDER TILBAGE

Torsdag den 2. februar kl. 19.30 fejrer Møllevangskirken og Studentermenigheden i Århus lyset tilbagevenden. Det gør de ved en særpræget gudstjeneste, der er et led i en række de kalder LYSPUNKTER. Og du er inviteret med.

Kyndelmisse kaldes gudstjenesten. Halvdelen af vinteren er gået, det er midvinter, og kyndelmisse var i folketroen vinterens koldeste dag.

“Denne dag tænder vi lys under gudstjenestens fællesskab og kan bagefter tage lyset med ud i verden, og give det videre til dem, vi møder,” fortæller studenterpræst Jens Munk, der medvirker i gudstjenesten.

LYSPUNKTERNE er placeret på 10 mærkedage over et år, og er bygget op som en tematisering af livets rytme og modsætninger. Lyspunkterne indeholder elementer fra den traditionelle gudstjeneste som sang, bøn, nadver, bibellæsninger, musik og prædiken, men et lyspunkt er også en anderledes og fornyet gudstjeneste, hvor der bl.a. eksperimenteres med at bruge sanser, musik, ord og billeder.

Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe. Det er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født.

Kyndelmisse gudstjenesten foregår i Møllevangskirken, Møllevangs Allé 49 8210 Aarhus V. torsdag den 2. februar kl. 19.30. Har du sprøgsmål, er du velkommen til at kontakte menighedskoordinator Bibi Sandegaard på Møllevangskirkens kontor på 86 15 81 54, eller Studentermenighedens informationsmedarbejder Allan Skovsgaard Wien på 20 65 81 54.

LYSPUNKTER er et samarbejde mellem Studentermenigheden i Århus og Møllevangskirken. Læs mere om LYSPUNKTER her:http://www.smaa.dk/lyspunkter.htm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bankoplysninger: Vi har konto hos Oikos, der bl.a. låner penge til verdens fattige. Vores konto er regnr. 9860 kontonr. 8920000275.

Kender du...

studenterpræsternes logo

Stuenterpræsternes egen hjemmeside?



 

Nyhedsbrev:

Denne uges nyhedsbrev


Studentermenigheden i Århus - hus: Rødkløvervej 3 8200 Aarhus - kontor: Møllevangs Allé 49 8210 Aarhus V - Email: kontor@smaa.dk